Sælg håndlavet sæbe og kosmetik: sikkerhedsvurdering, CPNP og mærkning

Er min sæbe et kosmetisk produkt?

Ja. Et kosmetisk produkt er et produkt, der kommer i kontakt med kroppens overflade (hud, hår, negle, læber) eller tænder og mundhule for at rense, parfumere, ændre udseende, beskytte, holde i god stand eller korrigere kropslugt. Miljøstyrelsen nævner selv sæbe, hudcreme, bodylotion, shampoo, læbepomade og deodorant som eksempler.

Reglerne er ens i hele EU (kosmetikforordningen, nr. 1223/2009), og de gælder både store fabrikker og en sæbekoger i et køkken. Der er ingen undtagelse for små mængder eller håndlavede produkter.

Hvem er den ansvarlige person?

Et kosmetisk produkt må kun sælges i EU, hvis der er udpeget en ansvarlig person, som er etableret i EU. Laver du selv produkterne og sælger dem, er det dig. Det er du også, hvis du sælger andres produkter under dit eget navn eller ændrer deres anprisninger. Køber du færdige produkter fra en dansk producent og sælger dem videre uændret, er du i stedet distributør med færre pligter.

Den ansvarlige persons pligter står i Miljøstyrelsens tjekliste til ansvarlig person. De vigtigste er i de næste afsnit.

Hvad er en sikkerhedsvurdering, og hvem må lave den?

Hvert produkt skal have en sikkerhedsvurdering, som samles i en sikkerhedsrapport. Ifølge Miljøstyrelsen skal den, der vurderer sikkerheden og skriver under på rapporten, have en akademisk grad inden for toksikologi, farmakologi, medicin eller lignende. Rapporten indeholder bl.a. en toksikologisk vurdering af hver ingrediens, eksponering, sikkerhedsmargen og mikrobiologisk kvalitet.

Produktinformationsfil, CPNP og god fremstillingspraksis

• Produktinformationsfil (PIF): et dossier pr. produkt med bl.a. sikkerhedsrapporten, som du opbevarer og kan vise myndighederne.
• CPNP-anmeldelse: før salg anmelder den ansvarlige person produktet elektronisk til EU-Kommissionen i kosmetikdatabasen CPNP (Miljøstyrelsen om CPNP). Du får et CPNP-nummer, men det er et registreringsnummer, ikke en godkendelse.
• God fremstillingspraksis (GMP): produkterne skal fremstilles efter GMP, dvs. med styr på hygiejne, råvarer, batch og dokumentation.
• Alvorlige uønskede virkninger hos brugerne skal indberettes til Miljøstyrelsen.

Hvad skal stå på etiketten?

Miljøstyrelsens faktaark om mærkning af kosmetik lister kravene. De vigtigste for en lille producent:

Sælger du sæbe og badebomber uden emballage fra en bod, kan ingredienslisten stå på et skilt ved beholderen, de sælges fra (Miljøstyrelsen om mærkning). I webshoppen er det god praksis at skrive hele ingredienslisten i produktbeskrivelsen, så kunder med allergi kan tjekke den, før de køber.

Hvad må jeg love om produktet?

Et kosmetisk produkt har en kosmetisk funktion. Skriver du, at det behandler eksem, psoriasis eller en anden sygdom, er det ikke længere kosmetik i reglernes forstand. Hold dig til det, produktet gør: renser, fugter, dufter. Pas også på med "naturlig", "kemikaliefri" og "allergivenlig", hvis du ikke kan dokumentere det, og med miljøudsagn, som har egne regler fra september 2026.

Pris, fragt og fortrydelsesret

• Pris: sikkerhedsvurderingen er en fast udgift pr. opskrift, ikke pr. stk. Regn den ud over det antal, du realistisk sælger, og læg råvarer, emballage, etiketter, tid og betalingsgebyr oveni. Få faste produkter med flere størrelser er billigere at dokumentere end mange små varianter med hver sin opskrift.
• Fragt: sæbe og faste produkter tåler almindelig pakkepost. Cremer og olier skal pakkes, så låget ikke går op, og glas skal beskyttes.
• Fortrydelsesret: kunden har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, også på kosmetik. Er produktet forseglet af sundheds- eller hygiejnemæssige grunde, fx en creme med en forsegling under låget, bortfalder fortrydelsesretten, når kunden bryder forseglingen; det skal du oplyse, før kunden køber. Skriv i dine handelsbetingelser, hvordan kunden returnerer, og hvem der betaler returfragten; se fortrydelsesret og returnering.
• Reklamation: bliver en kunde syg eller får en alvorlig reaktion, skal du som ansvarlig person indberette alvorlige uønskede virkninger til Miljøstyrelsen. Gem batchnummeret på alle ordrer, så du kan finde ud af, hvilken produktion det drejer sig om.

Trin for trin: fra opskrift til salg

1. Lås opskrifterne: vælg få produkter og faste opskrifter, og hent sikkerhedsdatablade og specifikationer på dine råvarer.
2. Få sikkerhedsvurderingen lavet af en kvalificeret sikkerhedsvurderer for hvert produkt.
3. Byg produktinformationsfilen med rapporten, fremstillingsmetode og dokumentation.
4. Anmeld i CPNP, før produktet kommer til salg.
5. Lav etiketter med alle de obligatoriske punkter og et batchnummer pr. produktion.
6. Opret virksomheden, hvis det er økonomisk virksomhed; se moms og CVR.
7. Opret webshoppen med ingrediensliste i hver produkttekst og tydelige handelsbetingelser.

Spørgsmål og svar

Kilder

Tjekket 30. september 2026. Reglerne kan ændre sig; kilden har altid det sidste ord.

1. Kosmetiske produkter · Miljøstyrelsen
2. Tjekliste til ansvarlig person · Miljøstyrelsen
3. Ansvarlig person: Sikkerhedsrapport · Miljøstyrelsen
4. Anmeldelse i EU's kosmetikdatabase (CPNP) · Miljøstyrelsen
5. Faktaark: Mærkning af kosmetik · Miljøstyrelsen
6. Ansvarlig person: Mærkning · Miljøstyrelsen
7. Forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter · EUR-Lex